Valentinsdag ♥

Hej skattebasser 
Jeg er sikker på at vi alle kender til valentinsdag, men hvad betyder valentinsdag egentlig? Hvad er historien bag?
Valentinsdag er en dag der er til for at ære kærestepar. Det er en dag hvor par giver hinanden blomster, chokolade, breve og andre former for kærlige gaver. 
Valentinsdag er i moderne tid blevet sat i forbindelse med den gamle romerske højtid Lupercalia. Festivalen Lupercalia blev afholdt den 15. februar til ære for en af de romerske guder, Lupercus, og en række ritualer, som skulle sikre frugtbarhed, var et vigtigt element i festen.
Helligdagen blev indført af pave Gelasius i 496 e.v.t. og blev opkaldt efter den romerske præst Valentin. Hvem han var er stadig usikkert. Legenden fortæller, at da kejser Claudius II beordrede romerske soldater til ikke at gifte eller forlove sig, trodsede Valentin dette dekret og fortsatte med at vie unge soldater. Han blev som følge heraf arresteret, sat i fangenskab og senere henrettet ved halshugning den 14. februar. Den romerske-katolske kirke udnævnte ham efter hans død til helgen som Sankt Valentin. 

Min skønne kæreste og jeg, har i år bestemt os for at prøve at holde valentinsdag sammen. Det er den oplagte mulighed til at tage ud at spise og så videre i byen, men vi laver noget lækkert mad sammen og slapper af derefter, og ellers bare nyder hinandens selvskab. 

Må i få den perfekte valentinsdag uanset om i er i byen med veninderne, ude at spise med kæresten, ligger alene på sofaen eller noget helt andet. Xoxo. 




Ingen kommentarer:

Send en kommentar